Det ville være en rigtig stor hjælp hvis man kunne få en besked hvis den konto som systemet aflæser på fakturaen ikke stemmer overens med den konto som evt. er indtastet som en fast konto i indstillingerne på en leverandør,
Hvis en leverandør skifter kontonummer bliver det ikke fanget af systemet og dermed bliver fakturaen betalt til en forkert konto.
Som regel fanger man ikke dette selv da man sjældent tjekker om kontiene stemmer overens og det er ikke alle leverandører som gør opmærksom på det på fakturaen.
Hej Mette,
Jeg kan se, at du allerede er i dialog med Rasmus fra vores supportteam.
I har mulighed for at aktivere funktionen godkendelse af leverandørens stamoplysninger på jeres konto. Når denne er slået til, skal alle ændringer i stamoplysninger – herunder betalingsoplysninger – først godkendes, inden de implementeres på et bilag.
Når en ændring registreres, sendes den automatisk til den valgte godkender, og der tilføjes en bemærkning på bilaget om, at der er sket en ændring på leverandøren. Efter godkendelse opdateres de gemte oplysninger på leverandøren automatisk.
På den måde kan I sikre, at betalingsoplysninger kun ændres på leverandørn efter eksplicit godkendelse.
Du kan læse mere om funktionen her:
https://help.corpayone.com/da/articles/8916369-sadan-kraever-du-dobbeltgodkendelse-ved-redigering-af-leverandorers-stamoplysninger
En ekstra fordel ved at aktivere funktionen er, at det øger sikkerheden ved brugen af Corpay One.
Mvh.
Customer Support Manager
Helene fra Corpay One
Hej Helene
Jeg har haft den funktion slået til på flere kunder, men har taget den fra igen da det var alt for omfattende med de ændringer som den hele tiden ville have godkendselse på, så det blev alt for tidskrævende i forhold til udbyttet.
Jeg tænker om ikke det ville være muligt at få en advarsel på bilaget om at der er forskel i kontonumrene, ligesom man gør hvis det er en fx. dublet.
Hilsen
Mette